-
Den nyeste Apple Intelligence forbedrer dine favoritapps som Fotos, Beskeder og Safari.1
-
Nye intuitive sikkerhedsfunktioner til børn gør det nemmere for forældre at beskytte ungerne, når de sidder med deres iPad.
-
En lang række forbedringer på tværs af vigtige områder, som gør din iPad endnu mere responsiv og fabelagtigt flot.
-
Bedre intelligent billedbehandling.
Beskær et billede med Rumlig genbeskæring, efter du har taget det. Gør dine billeder større med Udvid-værktøjet. Og brug det forbedrede Visk ud-værktøj, der nu kan fjerne endnu større forstyrrende elementer.
-
Smartere søgninger med Safari.
Nu kan dine faner inddeles automatisk efter emne, så relaterede sider er nemmere at finde. Og funktionen Underret mig i Safari holder øje med ændringer på siderne, f.eks. prisændringer, eller om varer kommer på lager igen, og giver dig besked, når det er tid til at reagere.
-
Stærke adgangskoder med et enkelt tryk.
Appen Adgangskoder giver dig besked om svage eller kompromitterede adgangskoder og kan nemt ændre dem for dig.
-
Udfold dig kreativt med Image Playground.
Skab unikke billeder i høj kvalitet i næsten alle stilarter, også fotorealistiske. Lav om på dine billeder, forvandl dem med en enkel beskrivelse, og få uendelige muligheder.
-
Få noget fra hånden med Forslag.
Beskeder og Mail kan give forslag til hurtige kommandoer baseret på konteksten fra din samtale. Du kan f.eks. tilføje en kalenderbegivenhed eller søge efter et billede med et enkelt tryk.
Kommer på engelsk
-
Beskriv en genvej.
Automatiser daglige opgaver med en enkel beskrivelse. Du skal bare beskrive, hvad genvejen skal gøre, og så ordner Genveje det ved at forbinde handlinger på tværs af flere apps. Du kan f.eks. sige: “Når jeg tilslutter et tastatur, skal du slå Apps i vinduer til og arrangere Safari og Noter side om side.”
-
Skab gode rammer.
I Indstillingsassistent kan forældre vælge, præcis hvilke apps deres børn må bruge. De kan vælge nogle få nødvendige apps, et anbefalet udvalg eller bestemte apps, de gerne vil have. Og med Spørg før køb kan forældre tilføje flere hen ad vejen.2
-
Godkend nye websites.
Med den nye funktion Bed om at gennemse3 skal børnene bede om tilladelse for at få adgang til nye websites. Forældrene kan se nærmere på anmodningen i Beskeder, før de godkender.4
-
Hjælp dine børn med at kommunikere på en sikker måde.
Sikker kommunikation hjælper med at beskytte børn mod at se eller dele nøgenbilleder og ‑videoer i Beskeder, FaceTime m.fl. Funktionen blokerer nu også blodigt eller voldeligt indhold i delte billeder og videoer, så børnene ikke ser det.
-
Tidsgrænser og Tidsplaner.
Forældre kan indstille tidsgrænser for forskellige kategorier såsom underholdning, spil og sociale medier. Vi giver forældre vejledning i at indstille tidsgrænser baseret på barnets alder. Vejledningen er udviklet i samarbejde med kliniske eksperter og eksperter i børns udvikling. Forældrene kan altid justere tidsgrænserne, alt efter hvad der er bedst for deres barn. Og med tidsplaner kan forældrene vælge, hvilke apps deres barn har adgang til på forskellige tidspunkter eller dage i ugens løb.
-
Intuitiv betjening, der er nem at bruge.
Et helt nyt design gør det endnu nemmere at bruge funktionerne til børnesikring i Indstillinger. Med et enkelt blik kan forældre tjekke, hvad deres børn har brugt deres iPad til. Og de kan altid justere adgangen med et enkelt tryk.
-
Raffineret design.
Opdateringer til Liquid Glass-designet sikrer enestående læsbarhed med mere ensartet brydning og forbedret kontrast. Appikoner står skarpere og mere detaljerede. Og med en ny slider kan du nemt tilpasse Liquid Glass-udseendet fra helt gennemsigtigt til helt tonet.
-
Hurtigere ydeevne.
Det går op til fem gange hurtigere at browse og overføre filer fra iPad til et eksternt drev.5 Og alt på din iPad, føles mere responsivt end nogensinde før, lige fra hurtigere opstart af apps til hurtigere AirDrop-overførsler.
-
Gnidningsfrie netværksskift.
Din iPad vælger automatisk den bedste Wi‑Fi‑ eller mobilforbindelse, der er tilgængelig. Så uanset om du bruger vejvisning, når du går ud ad døren, eller tager et FaceTime-opkald på vej ud af flyet, så mister du ikke forbindelsen.
-
Og mange flere.
De store forbedringer som f.eks. en mere effektiv CPU-planlægger og optimering af de apps, du bruger hver eneste dag, får iPadOS til at fungere bedre end nogensinde før.